Lær at ændre dine indgroede vaner og lev det liv du drømmer om!
Kæmper du år efter år med at få bugt med de vaner, der spænder ben for dig, hver gang du beslutter dig for, at nu skal du altså også… (indsæt selv mål)! Men har du ikke lyst til at binde dig til et forløb, hvor du skal deltage hver uge på en fast tid? Så er denne workshop det helt rette til dig!
Som deltager på dette vægttabs kursus får du:
- Hjælp til at lægge en god plan for din vægttabsrejse
- Sparring med ligesindede – maks 10 deltagere pr. hold
- Værktøjer til at hjælpe dig gennem forskellige situationer
- Et arbejdshæfte med opgaver der laves på dagen
- Kaffe/Te/Vand og snacks (frokost medbringer du selv)
- InBody test der viser bl.a. vægt, fedtmasse, muskelmasse m.m. (Valgfrit)
- 2 opfølgende InBody test med en måneds mellemrum
- Træningsprogram til hjemmetræning, som kan klares uden udstyr
- 14 dages ubegrænset kommunikation med din coach på telefon og mail

Dette lærer du på workshoppen
Workshoppen er et vægttabs kursus, hvor du lærer at forstå de mekanismer, der opstår i hjernen, når vi forsøger at ændre en “dårlig” vane. Og bare rolig – jeg lover, at det ikke bliver lige så tørt og kedeligt som det lyder. Men for at kunne arbejde effektivt med vores vaner, så det ikke bliver et halvhjertet forsøg, som det ofte bliver, når vi fx arbejder med et nytårsfortsæt, så er vi nødt til at arbejde lidt dybere og sætte os mere ind i, hvornår og hvorfor denne vane er opstået – for der er altid en positiv side til en negativ vane. Hvis ikke denne vane havde givet os en positiv følelse, var det aldrig blevet en vane.
På vægttabs kurset lærer du at affortrylle alle de ting, du ikke tør at have i huset, fordi du simpelthen bare ikke kan lade dem være og er bange for at spise det hele.
Du lærer, hvordan du lægger en realistisk plan for dit vægttab, uden at det ender med at blive et liv fyldt med restriktioner og forbud – noget du formentlig har prøvet tidligere og udmærket godt ved, at du ikke holder til på den lange bane.
Du lærer, hvordan du holder fast i din plan, når det der hedder “livet” rammer dig. Der vil altid komme perioder, hvor der er fester og højtider, der falder oveni hinanden og gør det svært at holde fast i den plan du har lagt. Men du lærer, hvordan du kommer gennem disse perioder uden at føle, at du falder i og uden at blive stresset på forhånd over, hvor slemt det nu bliver. Du skal i bund og grund lære at nyde livet – også selv om du har et mål, du gerne vil nå!
Vil det sige, at du når dagen er gået har fuldstændig styr på alt og aldrig mere vil opleve at vægttab er svært? Nej, selvfølgelig vil det ikke det! Jeg kan desværre ikke trylle et værktøj frem, der virker ens for alle og på mirakuløs vis sletter al overvægt, Så ville jeg være en meget rig kvinde!
Men dette vægttabs kursus giver dig nogle værktøjer, som du kan gå hjem og arbejde med og finde ud af, hvilke værktøjer, der passer dig bedst. Hjemme hos os har vi også to forskellige kartoffelskrællere, da min mand og jeg ikke er enige om, hvilken kartoffelskræller, der er bedst…
Måske er der flere vaner, der skal arbejdes med, og du har det måske godt med at arbejde med den ene vane på den ene måde, og den anden vane på en anden måde, alt efter hvilken type vane det er og hvor indgroet denne vane er.
Din underviser på vægttabs kurset

På vægttabs kurset møder du mig, Helene Birk.
Jeg er uddannet personlig træner, kostvejleder, sundheds-, vægttabs-, vane- og overspisningscoach.
Som teenager spillede jeg håndbold, hvilket jeg elsker! Men pga. mine hypermobile led kom jeg konstant til skade og fik at vide af lægerne, at jeg ikke måtte dyrke nogen form for kontaktsport – jeg måtte svømme og cykle!
Jeg fik med denne besked meget ondt af mig selv og tog en del kilo på gennem mine 20’ere, hvor jeg havde meget svært ved at finde en retning i mit liv. Og at blive mor til tvillinger i 2007 gjorde bestemt heller ikke noget godt for vægten i en hektisk hverdag med 2 små drenge, der tog al min opmærksomhed.
Efter nogle år, hvor jeg havde prøvet alt lige fra restriktive sultekure og slankepiller, startede min rejse mod et nyt liv tilbage i 2010, hvor jeg opsøgte en personlig træner til at hjælpe mig igennem et større vægttab.
Pludselig fik jeg øjnene op for fitness branchen, hvilket jeg egentlig havde forestillet mig kun var for anoreksi piger og body buildere. Her gik det dog op for mig, at de fleste faktisk lignede mig og at styrketræning var lige det mine hypermobile led havde brug for, og at det var en rigtig god idé at styrketræne for at opnå et vægttab.
Hurtigt fandt jeg ud af, at det var den her vej jeg skulle gå i livet. Og i 2013 blev jeg selv uddannet personlig træner.
Det er jo desværre bare sådan, at man ikke kan træne sig til et vægttab. Det kræver ben hårdt arbejde med at ændre vaner og få ryddet op i det mentale rod, som de fleste af os, der kæmper med vægten har fået bygget op gennem årene.
Derfor har jeg efterfølgende specialiseret mig indenfor vægttab og arbejdet med det mentale, for at kunne hjælpe mine klienter på den bedste måde i forhold til de problemer de kæmper med.
Og som klient hos mig, kan du være sikker på ikke at blive dømt på nogen måde. Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker og følelser!

Praktisk omkring vægttabs kurset
Undervisningen foregår hos Body for Life på Fjeldhammervej 15 i Rødovre søndag den 24/4-22 kl. 9-16.
Vi sørger for at holde masser af små pauser i løbet af dagen og så holder vi 45 minutters frokost pause, så der er god tid til at nyde maden og lige få lidt luft inden vi går i gang igen.
Medbragt mad kan opbevares i køleskab og der er også mulighed for at opvarme evt. rester fra aftensmaden.
Der vil hele dagen være kaffe, te og vand samt forskellige snacks at forsyne sig med.
Der er fri parkering på hele området til dig der kommer i bil.
Bus 9A holder i gåafstand til Body for Life.
Prisen for hele denne dag er 895 kr. Du modtager indenfor 48 timer fra tilmelding en mail med faktura, som kan betales med mobilepay eller bankoverførsel. Tilmelding er bindende.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at ringe til Helene på tlf: 29918070 eller send en mail til helene@vanerforlivet.dk